Endnu en overskyet dag var i vente, og fire af os havde derfor allerede planlagt at leje en bil og køre en tur til Nimbin. Nimbin ligger 70 kilometer vest for Byron Bay og er kendt for sin alternative livsstil og miljøinitiativer inden for bæredygtighed og selvforsyning. Nå ja, og så er den også kendt som “the drug capital of Australia”.
Efter knap halvanden times kørsel i kuperet landskab og massevis af snoede sving nåede vi frem, og det første, vi lagde mærke til, var den lokale politistation i udkanten af byen. Nimbin er fokuseret omkring én hovedgade, hvor der er diverse butikker, der sælger alt inden for helse, alternativ livsstil og cannabis-remedier. Vi startede med at spise frokost (ingen hash browns denne gang), og inspicerede herefter de fleste af butikkerne. Jeg fik købt en hampe-læbepomade til mine solsprukne læber samt en udsøgt chai te-blanding fra en lokal producent, der har lavet det siden 1981. På turen ned af hovedgaden tog vi en enkelt detour, der hurtigt skulle vise sig at blive skæbnesvanger. Eller det er nok en overdrivelse, men i hvert fald befandt vi os nu pludselig på Nimbins “Pusher Street”. Vi afslog pænt alle tilbuddene og gik tilbage igen. Inden vi kørte derfra, nåede vi en smuttur forbi det lokale ugentlige farmers market, der tilfældigvis var denne dag. Det var småt, men godt, og afspejlede fint Nimbins værdier i sit udvalg.
Man føler virkelig, at tiden står stille i Nimbin, og at tempoet er sat gevaldigt ned. Man kan dog ikke lade være med at tænke på, at det er lidt synd, at de sådan er overrendt af turister, nu hvor de jo nok bare gerne vil passe sig selv deroppe i bjergene. De fleste butikker overlever i hvert fald på turisterne, er jeg overbevist om, men det hjælper jo så til gengæld i hvert fald nogle af de lokale forretningsdrivende.
Da vi havde afleveret bilen igen, tilbragte vi aftenen på vores hostel, hvor der var trivia/musik-quiz. Indholdet var sådan set sjovt nok, men der var bare alt for lange pauser med alt for højt musik, så det var ikke videre underholdende. På vej i seng faldt jeg i snak med en fra mit dorm room og fortalte ham om vores (Michael og jeg) planer med videooptagelse i New Zealand. Det viste sig, at han var filmklipper og begyndte nu at vise mig trailere, han havde lavet af blandt andet Captain America og give mig andre gode råd. Det bedste råd, som han gentog igen og igen, var: “Shoot the shit out of it!”. Det vil jeg så huske at gøre.