Af en eller anden grund skulle jeg i dag flytte værelse på mit hostel, og jeg skulle derfor have pakket mine ting og tjekke ud klokken ti. Jeg var dog oppe allerede klokken otte og nåede endda at gå en lille tur, inden jeg skulle aflevere nøglen. Det nye værelse var som et privat hotelværelse med en køjeseng sat ind langs den ene væg. “Gad vide hvem, der sover i dobbeltsengen”, var det første, jeg tænkte, da jeg så, at den allerede var taget.

Mens jeg ventede på, at det lokale bibliotek på den anden side af vejen åbnede klokken elleve, gik jeg igen en lille tur ned ad hovedgaden. Her så jeg blandt andet lørdagsmarkedet, der var ved at tage form, samt en reklame for Newtown Parking Day, der skulle løbe af stabelen senere på dagen. Sjovt at støde på dette, da det er et koncept, jeg har lært at kende gennem min bror, Søren, da han var i praktik som landskabsarkitekt i San Francisco i foråret 2011.

Jeg tilbragte nogle timer på biblioteket med læsning, men der blev hurtigt koldt på grund af en effektiv air condition. Faktisk blev jeg til sidst nødt til at gå, da jeg kun havde taget en tynd trøje med (foruden bukser), som åbenbart ikke var nok. Det gode var til gengæld, at jeg nu kunne gå forbi og se Parking Day i aktion. Det blev afholdt ude foran en kendt café og kagebutik, Black Star Pastry, som Linda viste mig sidste gang, jeg var i Sydney. Køen var dog voldsom lang, så jeg gik op i en nærliggende park og læste en times tid mere på iPad’en. Tilbage ved Black Star Pastry var køen nu overskuelig og oprydningen af Parking Day var igang. Nogen havde fået den idé, at folk skulle sidde på halmballer, og hvor hyggeligt det end lyder, så gør det det ikke nemmere, når der engang skal ryddes op og fejes. Jeg fik mig et stykke jordbær/vandmelon-lagkage og gik bagefter tilbage til mit hostel.

Jeg læste nogle flere timer kun afbrudt af de andre overnattende gæster, der kom ind på værelset på skift: en arbejdende ukrainsk pige og et tysk par på ferie. Til aftensmaden havde jeg udset mig et hyggeligt sted med gourmettærter (meat pies, du ved), som jeg opdagede tilfældigt på vej til biblioteket, pudsigt nok efter jeg egentlig havde besluttet mig for at spise en meat pie fra et andet, men meget mere anonymtudseende sted. Jeg fik en “sweet roasted duck in maple flavoured syrup pie” med kartoffel- og ærtemos til serveret i en ualmindelig stor portion, som jeg måtte kæmpe mig igennem over længere tid. Dertil en rædsom øl, der var alt for dyr. Jeg blev ekstremt mæt og fik i hvert fald min lyst til kartoffelmos stillet for den næste lange tid.