I dag var det juleaftensdag, og Søren startede med at overraske os med medbragte nissehuer hele vejen fra Danmark. Generelt herskede julestemningen rundt omkring på resortet, og der var en del andre, der også havde nissehuer eller andet juletøj på.

Efter en tidlig morgenbuffet skulle vi afsted på en heldagstur med en firehjulstrukket bus og rundt at se de største seværdigheder på denne del af Fraser Island. Vi havde en rigtig god guide, der fortalte en masse i mikrofonen undervejs, mens vi bumlede derudad på snoede sandveje igennem regnskoven. Første stop var Lake McKenzie, hvor vi var ude at bade og få taget julebilleder med nissehuse på i strålende sol, inden klokken var blevet ni. Vi kom også forbi nogle af øens kendte ferskvandsbække samt, ikke mindst, hovedvejen på den østlige side, Seventy-Five Mile Beach, som er verdens længste egentlige “beach highway”, hvor man må køre 80 km/t. Her havde vi et stop, hvor en pilot pludselig trådte ind i bussen og fortalte om deres scenic flight. Den var rangeret som Australiens anden bedste, og man lettede fra og landede på stranden, hvilket kun forekommer ét andet sted i verden med kommercielle fly. Kun fem minutter efter befandt vi os derfor i det mindste fly, jeg nogensinde har fløjet med, sammen med kun piloten og et ægtepar. Vi fik en flot tur hen langs stranden, ud over vandet og ind over øen, hvor vi så store sandklitter og flere spejlbanke søer, som ellers er svære at komme ind til.

Tilbage på resortet nåede vi en tur i poolen, inden vi igen så solnedgang fra stranden, der denne gang var endnu flottere. Herefter var det tid til det, vi alle havde ventet på: juleaften. Eller det vil sige, at jeg egentlig ikke har ventet særlig meget på det. Jeg har nærmest overhovedet ikke været i julestemning i år, og det er som sådan fint nok. Jeg har også nærmest kun hørt brudstykker af julesange i diverse butikker, hvilket jeg er rigtig glad for næsten at have undgået. Alligevel var denne aften jo lidt speciel for os, men for australiere fejres det jo på 1. juledag, så vi var lidt alene om begejstringen. Dog var der en del danskere på resortet disse dage – i hvert fald tre andre familier, som vi snakkede lidt med – så helt alene var vi nu ikke. Vi spiste på resortets fine restaurant, og jeg fik således smagsprøver af kænguru, krokodille og emu til forret, en lakse-steak til hovedret samt en dekonstrueret citrontærte til dessert. Jule- og mandelgaver var der intet af, og vi fik heller ikke sunget nogen julesange. Flere gange tidligere har jeg dog gerne villet springe julen over, så det er dejligt endelig at prøve det, så man kan blive mere begejstret over hele ræset til næste år.