Vi startede dagen ud med en morgensvømmetur i et nærtliggende offentligt svømmebad med udendørs svømmebassiner. Der var høj sol, så det var utrolig dejligt. Da vi havde bilen en sidste dag og ikke rigtig gad at køre ud til flere nationalparker, valgte vi at køre lidt rundt i Brisbane til nogle steder, jeg kunne vise frem og gerne ville besøge en sidste gang.

Vi startede med at køre til Kangaroo Point, hvor vi gik en længere tur langs floden. Først forbi klipperne, så under den store og gamle bro, Story Bridge, videre gennem en flot marina og endelig hen til det sted i East Brisbane, hvor jeg boede den allerførste uge. Det var sjovt at være tilbage hertil, hvor jeg kun har været en eller to gange, siden jeg flyttede videre ind i Spring Hill på den anden side af floden.

Herefter skulle vi have frokost, og mine planer om endelig at få prøvet “stamcaféen”, Spring Hill Deli, røg i vasken, da vi nåede frem og så, at caféen holdt sommerlukket. I stedet kørte vi videre op til Kelvin Grove, der er det andet QUT-campus i byen, hvor jeg havde to fag. Her fik vi frokost, og jeg viste lidt rundt i området, selvom mit studiekort nu er deaktiveret efter årsskiftet.

Vi kørte nu ned til centrum, hvor vi afleverede bilen og gik rundt og kiggede i butikker. Jeg fik købt en enkelt souvenir til en i Danmark, men jeg siger ikke til hvem. Vi havde efterhånden gået ti kilometer i klipklappere, så vi var godt trætte i fødderne og tog for en gangs skyld bussen hjem.

Derhjemme i huset i South Brisbane mødte vi Lizz, der var kommet tilbage fra festival. Hun var godt træt, men vi hang alligevel lidt ud og snakkede blandt andet om rejseplaner og om fordelene og ulemperne ved at starte med at studere i en sen alder, som vi begge har gjort.

I dag gik det for alvor op for mig, at jeg er blevet lidt træt af at rejse rundt. Eller måske nærmere mæt af at rejse. Det er jo ikke “bare” to måneders rundrejse, hvilket i sig selv er lang tid for de fleste, men også et udvekslingssemester før det. Desuden er Australien ikke særligt spændende for mig mere, da jeg har set en del, og kulturen jo minder meget om den danske (selvom vejret og naturen selvfølgelig er en noget anden). Måske ændrer dette sig, når jeg kommer til Sydøstasien, hvor det hele automatisk er lidt mere spændende og “farligt”. Men en del af mig savner at komme i gang med noget seriøst og meningsfuldt set i forhold til mit studie og fremtidige jobplaner. Desuden har jeg brugt en del penge, hvilket taler for at skære lidt ned på rejseplanerne. Min flybillet er fleksibel, så jeg kan heldigvis ændre den nok engang.