Jeg stod op klokken syv i dag for at spise morgenmad, tage et bad og pakke min taske, inden jeg gik ned til den nærmeste togstation og kørte til lufthavnen. Næste stop var Melbourne, hvor jeg var fremme lidt før middag. Ligesom Byron Bay er det et sted, jeg har hørt meget godt om fra forskellige mennesker, og mine forventninger var derfor høje.

Efter at have tjekket ind på et hostel, jeg havde fået anbefalet, tog jeg en gåtur i området på jagt efter dagens frokost. Melbourne er fuld af gode caféer, så det var svært at vælge. Jeg nåede også et smut forbi frisøren samt en Katy Perry popup-shop, der lå gemt i baglokalet til en trendy café. Her var diverse kostumer og rekvisitter fra musikvideoer, koncerter og MTV-shows fremvist, og jeg kunne genkende en del af dem. Bagefter havde jeg en aftale med englænderen Greg, som jeg mødte i Byron Bay i mit Spring Break i slutningen af september, og det er ham, der har inspireret mig til at skrive denne blog. Han har været i Australien i næsten et år nu og det meste af tiden i Melbourne, som er hans yndlingsby. Vi fik en pint til $14 (nok min dyreste øl hidtil i Australien!) og gik en tur langs floden, og bagefter viste han mig nogle af Melbournes berømte laneways og tilhørende street art. Han ville have mig med hen at spise på en kinesisk restaurant, hvor han sidste gang var for et år siden, men tilfældet ville, at den var lukket lige præcis i disse dage på grund af renovation. Derfor improviserede vi og fandt et helt tredje sted, efter mit forslag viste sig kun at have åbent om dagen.

Tilbage på mit hostel mødte jeg nu to af de andre fra værelset. Det er et fire-personers værelse, hvor Michael er den ene fra på torsdag, så jeg var nysgerrig på, hvem de to sidste var. Om de var her i længere tid eller måske snart tog videre. Da jeg checkede ind lå den ene og sov, både ved middagstid og nogle timer senere. Han kunne selvfølgelig være syg eller have været på vild mandagsdruk, men det var nu alligevel lidt underligt. Til aften er han stået op, og jeg hilser på ham. På kort tid får han fortalt, at han oprindeligt er fra Italien, men har været i Australien siden han var to år. Dertil at han har boet på dette hostel i to måneder nu. Allerede der fornemmer jeg, at noget er galt. Det giver ikke mening. Kort efter begynder han at fifle med hash, jointpapir, tobaksdåser og andre lignende remedier. Det kommer egentlig ikke bag på mig på hans udseende at dømme og de få baggrundsinformationer, jeg har om ham. Det kommer til gengæld bag på mig, da det lidt senere banker på døren, og jeg hører ham gå ud og deale et par gram til en person, jeg ikke ser hvem er. Bagefter mixer han på livet løs, så jeg tænker, at han er på vej ud på sin natterunde for at sælge til folk på gaden. Han virker egentlig flink nok, så det er ikke en ubehagelig situation, jeg befinder mig i. Men jeg låser helt sikkert alle mine ting inde i nat. I morgen vil jeg så lige genoverveje, om der skal skiftes hostel eller blot værelse. Jeg overvejer også, om jeg skal sige noget til personalet, da der klart og tydeligt står på et skilt ved receptionen, at stoffer ikke er tilladte.