Dagen var mere eller mindre afsat til min eksamensopgave, så jeg startede med at gå op til State Library of Victoria. Det er et kæmpe biblioteket med mange afdelinger, herunder en dedikeret afdeling for skak med omkring 100 hyldemeter bøger (ja, jeg kunne ikke lade være med hurtigt at regne på det) samt et antal skakspil til fri afbenyttelse. Har skak mon en særlig plads i Australiens historie? Hmm… det har jeg i hvert ikke hørt noget om før. Hovedattraktionen er dog deres kuppelformede læsesal, som har højt til loftet og de antikke borde (nu med strømstik) opstillet i en stjerneagtig formation.

Til frokost gik jeg hen til Vietnamese Street Eats, jeg havde set dagen forinden, og som ligger i en af de små sidegader. Det var lige så godt som forventet, og så gjorde det ikke så meget, at jeg farede vild på min vej tilbage til biblioteket. Dette hænger også fint sammen med min nysgerrighed for at gå rundt i fremmede storbyer, som man ikke har overblik over og bare suge til sig af de forskellige indtryk.

Sidst på eftermiddagen gik det hjemad med en snack på vejen for at lade op til aftenens begivenhed: koncert med Katy Perry. Jeg købte billetten to dage forinden, men jeg har vidst, hun skulle spille i Australien, mens jeg var her, fra lige før jeg kom herned. Nu er jeg ikke den største fan, men efter at have set hende på hjemmebane i Santa Barbara, Californien, i 2011, hvor Søren og jeg kom på gæstelisten takket være trommeslageren i Oh Land, der var support, fik jeg fornyet respekt. Desuden synes jeg også, at hun er bedre end så mange andre af sine konkurrenter. Hun kan synge og gør det live, det er med fuldt band og kun mindre brug af backing tracks, og hun har kæmpet for det i flere år med forgæves udgivelser og pladekontrakter inden gennembruddet. Derudover har hun selvfølgelig leveret en række kæmpehits, som jeg kender alle sammen, ikke mindst takket være sangskriveren Max Martin. Her i Australien er hun kæmpestor med hele 23 koncerter, hvoraf 8 af dem er i Melbourne. Dette kan sammenlignes med en enkelt koncert i Danmark til næste år. Så jeg tog altså beslutningen i sidste øjeblik, da jeg kunne se, der ikke var udsolgt, og jeg inderst inde bare gerne ville opleve det igen.

Jeg fik en plads helt foran, men scenen var konstrueret lidt som en trekant med publikum både i midten og rundt om, og hun var selvfølgelig lidt alle steder. Det højeste lydniveau kom ikke fra højtalerne lige foran og ved siden af mig, men fra de tusindvis af piger, der skreg så højt de kunne, da hun kom op af scenegulvet gennem en pyramide, der åbnede sig. Dette skrigeri fortsatte så de kommende to timer, men det var jo bare en del af oplevelsen ved at være til koncert med en af verdens største popstjerner. Showet indeholdt alt det, som en popkoncert af den størrelse skal indeholde, herunder brug af effekter som vindmaskiner, røg, ild, fyrværkeri og konfetti samt en del forskellige trapezer, gynger og lignende, der sendte både dansere, musikere og ikke mindst Katy Perry op i luften og udover publikum flere gange. Hertil kom en lang række kostumeskift og rekvisitter samt en imponerende trekantet storskærm med video og special effects, som da vi i det sidste nummer alle tog specielle prismebriller på, der var blevet udleveret ved indgangen.

Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse, og jeg kan nu godt lide en god gang popmusik engang imellem. Det var også interessant at se sådan et professionelt show så tæt på (deres koreografi, deres sceneudstyr, deres instrumenter osv.), og så kan jeg nok heller ikke løbe fra, at det var sjovt og specielt at være så tæt på sådan en mega-popstjerne – oftest kun en meter eller to væk – og som jeg næsten fik rørt den ene gang, hun stak sin hånd ned til os. Når det er sagt, så går der nok nogle år, inden jeg tager til en popkoncert af denne størrelse igen. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi det er så uhyrligt dyrt.