Dagen i dag blev primært brugt på at køre ét langt stræk. Fordi vi skulle tanke diesel på den eneste tankstation i nærheden, som først åbnede klokken ni, kunne vi desværre ikke komme tidligt afsted, men til gengæld sove lidt længe.

Vi kørte fra om formiddagen og indtil tidlig aften kun afbrudt af forskellige stop undervejs. Disse stop blev primært foretaget, når der var “dronepotentiale”, hvilket vil sige en fantastisk udsigt eller speciel vej kombineret med tørvejr og ikke for meget vind. Vejret var en blanding af regn og solskin, men den lange køretur var flot det meste af vejen. Den var lang, fordi vi kørte en stor del af den gennem bakker og bjerge på meget snoede veje med en fantastisk udsigt bestående af bjergtoppe, floder og grønne og bølgende bakker fyldt med hvide får.

Endestationen for vores dagstur var den nordvestligste del af sydøen, Farewell Spit. Da vi kun var kort derfra, mødte vi endelig den første hitchhiker – bortset fra et par den anden dag, der skulle i den modsatte retning – og vi inviterede hende med op at køre. Hun var fra Uruguay og havde været i New Zealand i lang tid. Vi har generelt håbet på flere hitchhikere, fordi vi jo har masser af plads til i hvert fald fire siddende passagerer og eventuelt to sovende, og fordi det bare kunne være sjovt at møde nogle fremmede mennesker.

Denne aften tjekkede vi ind på en normal campingplads i Port Puponga, da vores batteri i bilen skal have en fuld opladning cirka hver tredje dag. Kort efter skyndte vi os ud for at gå en tur, så hele dagen ikke bare var “spildt” i en bil. Vi fulgte igen vores guidebog og kørte igennem nogle private marker, parkerede autocamperen på en fåremark (hvor det kunne have været vildt hyggeligt at overnatte med lyden af brægende får i baggrunden) og gik igennem et bølget bakkelandskab og ud til nogle enorme klipper langs havet. Der var kun afskærmning ét sted ved Cape Farewell, en populær og dramatisk udsigtspost, mens resten af ruten ikke var en egentlig rute. Guidebogen foreslog, at man gik langs med klipperne op til Pillar Point Lighthouse, men vi gik dog kun et mindre stykke. Det var lidt skræmmende, da det blæste meget, og da der var langt ned. Vi holdt os derfor et stykke inde og havde det i stedet sjovt med at fotografere og drille fårene. Efter dette stop kørte vi lidt videre og gik en tur ud til Wharariki Beach med nogle kæmpe klippestykker, Archway Islands, der ligger spredt tæt på kysten. Der var lavvande og solnedgang, så det gav os de optimale muligheder for flotte billeder.

Aften sluttede af med en sen omgang hjemmelavet kylling i karry og første del af The Hobbit: The Desolation of Smaug.