Vi startede dagen med at filme lidt mere inde i autocamperen og derefter køre ind til Nelson for at se nærmere på en bestemt ring. Her har danskeren Jens Hansen (det vil sige nu hans søn Halfdan, for Jens er død) en smykkeforretning, der lavede alle cirka 40 udgaver og eksemplarer af ringen fra Ringenes Herre. Smykkeforretningen ligger det samme sted, som den startede, og alle smykker laves i hånden. Vi så et udstillet eksemplar af ring*en*, og det var i det hele taget sjovt at være på besøg som dansker. I Nelson var der godt vejr, og vi faldt over en Starbucks, hvor jeg fik mig en chai latte og noget gratis Wi-Fi for første gang i seks dage. Måske ny rekord siden jeg tog afsted fra Danmark i juni – og det gælder begge dele.

På vej ud af Nelson mødte vi den anden hitchhiker på vores vej: En mørklødet fyr med sin guitar og meget lange dreadlocks. Vi kørte først forbi ham, men vendte hurtigt om igen for at tilbyde ham et lift. Han skulle til Kaikoura – vores endestation – men vi havde dog nogle planer undervejs. Han ville dog gerne med til Blenheim. Hitchhikeren var en vaskeægte Kiwi, hvilket vil sige en maori eller en “indfødt newzealænder”. Det var sjovt, interessant og lærerigt at snakke med ham og høre ham fortælle om “hans folk” sammenlignet med “almindelige” newzealændere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det må være som newzealænder (eller som australier i Australien) at bo i et land, som oprindeligt blev taget – eller i hvert fald købt meget billigt – fra et oprindeligt folkefærd, som stadig lever der, men nu som en minoritetsgruppe og ofte med dårlige vilkår. Det må påvirke ens identitetsfølelse, tænker jeg, og det er jo i hvert fald forskelligt fra det at være dansker.

Undervejs i bilen spillede han lidt guitar for os, og vi fik os også et pitstop med te til mig og ham, en cigaret til Michael og så lige lidt grøn tobak til ham selv. Vi havde planer om at køre til French Pass for at filme, men det var en meget lang omvej, og vejret var nu blevet dårligt. Vi var ikke sikre på, om vi ville være sammen med ham hele vejen til Kaikoura, så vi løj lidt om vores planer og satte ham af i Blenheim. Inden vi skiltes fik han dog en wrap sammen med mig, mens Michael fik sig en tiltrængt burger på Burger King.

Vi kørte nu videre mod Kaikoura, mens det dårlige vejr fortsatte. Der var et par gåture undervejs, vi havde udset os i guidebogen, men vejret var for dårligt, og desuden passede tidevandet heller ikke til et par af dem. Derfor blev de eneste stop på turen langs vandet ved Kaikoura for at se på sæler, der lå og dasede ved blandt andet Ohau Point. I Kaikoura så vi også alpakaer og, sjovt nok sammenfaldende med 1. december, rensdyr! Det sidste havde vi godt nok ikke lige regnet med.

Kort efter vi havde parkeret for natten lige ud til vandet, var der et ophold i regnvejret. Vi fik hurtigt dronen op og filmet det måske sidste klip til videoen med hav, strand, marker og bakker samt, ikke mindst, bjerge med sneklædte tinder i baggrunden.

Vores sidste aften med autocamperen sluttede af med et tre-retters festmåltid bestående af minestrone-suppe, græskar-ravioli med kyllingebøffer og salat og, i anledning af 1. december, alternativ risengrød lavet af brune ris og serveret med rørsukker. Hertil newzealandsk øl og vand.