I dag forlod vi Byron Bay, hvor jeg nu har tilbragt tre korte uger over de sidste tre måneder. Det er et dejligt sted, og selv i regnvejr formåede vi at nyde byen. Da vi tjekkede ud, kommenterede jeg på antallet af mennesker, der var kommet til byen dagen forinden på grund af nytår, og jeg spurgte også, om der var fyrværkeri udover havet og fest på stranden. Vi fik dog at vide, at de i år forsøgte at markedsføre nytåret over for familier, da det tidligere har været for vildt med folk, der døde, fordi de sprang ud fra bygninger, og i år ville der således slet ikke være fyrværkeri. Det skal ses i lyset af, at det i forvejen ikke er muligt for privatpersoner at købe eller affyre fyrværkeri.

På vej tilbage til Brisbane kørte vi forbi Springbrook Nationalpark, der er én af et par stykker i køreafstand derfra. Vi kom forbi nogle flotte udsigtspunkter og havde en hyggelig køretur, men havde desværre ikke tid til at gå nogen af vandreturene, da vi skulle nå forbi Michael i Spring Hill, Brisbane, for at jeg kunne få mine ting, han har haft opmagasineret, samt en kopi af hans billeder og video fra vores rejse sammen i New Zealand.

Det var nytårsaften i dag, og meget atypisk havde vi ingen konkrete planer, selv da klokken var blevet seks om aftenen, hvor man normalt hører en vis dronning holde en vis tale. Eller faktisk havde vi en løs plan om netop ikke at have nogen specikke planer for i aften. Efter at have været i bad og jeg havde taget det fine tøj på (inklusive sko, lange bukser og en langærmet skjorte i omkring 30 graders varme), gik vi til South Bank og besluttede os for at spise running sushi. Jeg var overrasket over, hvor mange mennesker, der rendte rundt afslappet klædt i shorts og lignende sommertøj og som blot spiste på almindelige restauranter på en nytårsaften, når jeg selv er vant til at være i mit stiveste puds og i private hjem med virkelig lækker mad.

Efter at have spist os mæt i sushi-ruller, dumplings og andet godt gik vi ned til floden, hvor det første fyrværkeri-show løb af stablen klokken halv ni til ære for børnene. Arrangementet adskilte sig også fra danske forhold ved at være afspærret med sikkerhedskontrol ved indgangene samt forbud mod alkohol og fyrværkeri. I det hele taget var stemningen meget afslappet på trods af et mylder af mennesker.

Efter at have set det første fyrværkeri-show blev vi nødt til at gå tilbage til huset, så jeg kunne skifte tøj, for det var simpelthen for varmt med sko, lange bukser og en langærmet skjorte. I stedet iførte jeg mig badebukser, undertrøje og klipklapper, og var nu klar til at tackle den australske tropenat.

Tilbage på South Bank fik vi en is til dessert og gik derefter ned til den menneskeskabte strand, hvor en masse børn havde leget i vandet hele aftenen. Jeg valgte, at jeg ville hoppe ind i det nye år fra vandet af, bare når jeg nu havde muligheden for at gøre noget lidt andet. Ved midnatstid startede en kort nedtælling fra højtalerne, og med et lyste himlen op i et festfyrværkeri, mens alle folk jublede. Det var sjovt at se det store fyrværkeri-show fra vandet, hvor man kunne ligge på ryggen og lade sig flyde, mens man nød synet og bragene højt oppe over Brisbanes skyline.

Det, der ellers gjorde denne nytårsaften anderledes, var, at jeg kun fik ét glas vin at drikke hele aftenen (foruden en masse vand og en friskpresset juice), og at jeg gik i seng, da klokken var et. Så “kedelig” på en nytårsaften har jeg ikke været i mange år.