Vi blev vækket klokken halv seks for at kunne være klar til den første session, og jeg valgte som i går at starte dagen med en snorkeltur for påny at vende mig til at være under overfladen på åbent hav. Båden ville først flytte hen til et nyt sted efter morgenmaden, så jeg så ikke meget nyt, men havde stor fornøjelse af at iagttage et par store papegøjefisk. Jeg skulle have haft mit tredje og sidste introduktionsdyk klokken otte, men da det blev udsat et par timer, tog jeg i stedet en snorkeltur på det nye sted. Jeg mødte dog hurtigt en mur af jelly fish, hvilket jeg ikke var så begejstret for. Lige denne slags var ikke farlig, men min barndomsangst for vandmænd fik mig alligevel til at svømme en anden vej. Derfor så jeg ikke så meget af revet, men jeg så stadigvæk en masse fisk og havde en dejlig fornemmelse af at ligge i endeløst blåt vand.
Dagens overskrift refererer ikke til det Hollywood-par, der var ombord de sidste to dage og som havde perfekte kroppe, ansigter og tænder (med lidt hjælp fra kosmetiske operationer her og der). Derimod refererer den til det fællesdyk, Søren og jeg tog, hvor vi havde hyret bådens kameramand. Det skete inden frokosten og var kulminationen og afslutningen på denne tredages dykkertur. Vi var tre begyndere med en kvindelig instruktør, mens Søren var buddy med kameramanden. Det var dejligt at have denne oplevelse sammen, og der blev lavet masser af sjov nede på bunden af havet med tomme øldåser, en Cairns-nummerplade, fodring af fiskene og kasten med håndtegn. Det var helt klart mit bedste dyk i denne omgang, så dejligt at slutte af med. Jeg slappede endnu mere af og fik også lov at dykke rundt for mig selv. Vi så kort en skildpadde, der desværre svømmede i en anden retning, og den ene haj, vores instruktør så bag ved os, nåede jeg desværre ikke at se. Så det må blive på næste dykkerferie, at jeg – måske – omsider får set en haj eller flere. Optagelserne blev bagefter redigeret sammen til en lille film på det lille “Apple-filmstudie” på øverste dæk.
Søren tog en sidste snorkeltur efter frokost, mens jeg slappede af og gav mine sår på storetæerne fra finnerne en tiltrængt pause. Selvfølgelig var det så netop på denne snorkeltur, at Søren og hans buddies så både hajer og en skildpadde, hvilket jeg var dybt misundelig på. Derefter var det tid til at skifte over på den anden båd, der sejlede os tilbage til Cairns. Denne gang uden den mindste smule af søsyge.
Om aftenen mødtes vi med to af Sørens buddies fra dykkerbåden, der ganske interessant begge var havbiologer med en doktorgrad. Vi spiste sammen og fik et par øl på The Woolshed, hvor vi tilfældigvis også mødte mange af de ansatte fra dykkercentret. Hele aftenen befandt jeg mig stadig i en form for boble med en let trykken for ørerne, og desuden gyngede omgivelserne omkring mig, som om jeg stadigvæk gik rundt på en båd på et livligt hav. Vi beherskede os denne gang med mængden af øl og nåede hjem og i seng i nogenlunde tid.