Vi sov som en sten, da vi blev vækket klokken halv seks af et besætningsmedlem for at kunne blive klar til en morgentur ved solopgang, og før morgenmaden blev serveret. Igen snorklede jeg, da jeg gerne ville være ordentligt vågen og mæt, inden jeg skulle ud at dykke for første gang i meget lang tid.

Klokken otte var det blevet tid til mit introduktionsdyk, og jeg var heldig at have min egen instruktør ved siden hele vejen, da der ikke var andre, der ville med på dette tidspunkt. Det meste gik fint, men jeg synes stadigvæk, at det gør ret ondt i starten, når man skal ned, selvom jeg trykudligner alt, hvad jeg kan. Da vi kom op, havde jeg blod i masken fra næsen, hvilket var fordi, jeg trykudlignede for hårdt. Det troede jeg egentlig ikke, at man kunne, men at det bare er min krop, der kræver lidt mere arbejde for at trykudligne, hvorfor jeg normalt bare presser til.

Om formiddagen holdt jeg en pause og sprang næste session over, da det tog noget tid for mine ører og mit hoved at blive normalt igen. Efter frokost tog jeg en kortere snorkeltur ud alene rundt om båden, men så ikke så meget nyt på denne tur.

På mit andet introduktionsdyk var der tre nye personer med og ellers den samme guide som sidste gang. Jeg var derfor den første, han førte ned til bommen nogle meter under vandet, hvor jeg så ventede på, at de andre gennemførte et par øvelser, og den sidste genvandt kontrollen efter et mindre panikanfald. Det tog ret mange minutter af de i forvejen kun cirka 20 minutter til rådighed for nybegyndere (fordi vi trækker vejret for hurtigt), men jeg havde derfor god tid til at trykudligne og øve mig i at slappe mest muligt af. Da alle var nede, begyndte vi at danne vores kæde og tage hinanden i armene, men lige pludselig kom der en anden instruktør forbi og tog mig og den anden fyr med videre. Derfor var vi altså nu to per instruktør, hvilket var rart nok, da der var kommet en stærkere strøm og lav sigtbarhed. Selve dykket var ikke så meget ved, da vi næsten ikke så noget og relativt hurtigt skulle tilbage igen på grund af den langsomme start. Men det var stadigvæk en god øvelse for mig, så jeg er endnu mere klar og afslappet til næste dyk og kan nyde det desto mere. Generelt har mine ture været gode med forskellige revformationer og en del forskellige fisk, og nogle af de andre har også set hajer og skildpadder.

Sikkerheden på båden er generelt ret høj. Man skal fx dykke med snorkel og have stinger suit på (for at beskytte sig mod jelly fish), og alle bliver registreret tre gange om dagen med underskrift samt hver gang de påbegynder og afslutter en snorkel- eller dykkertur. Dette, kombineret med meget venlige besætningsmedlemmer og instruktører, gør båden og turen rigtig rar og tryg at være på. Derudover er det næsten som at være på efterskole eller højskole: man render rundt uden sko på alle steder, man kommer hinanden ved, man står pænt i kø til måltiderne, og man snakker med alle. Desuden kan man godt trække sig tilbage i sin kahyt, men så føler man hurtigt, at man går glip af noget, og der er alligevel aldrig lang tid til næste dyk eller måltid.