I dag var første gang, Søren og jeg splittede op. Jeg ville ud at se Bondi Beach, hvor jeg endnu ikke har været og ville desuden også gerne gå en længere tur i mit eget tempo. Søren var der omkring nytår og ville også hellere se noget arkitektur og købe et nyt GoPro-kamera.

På Bondi Beach startede jeg med at købe en ny kasket, da jeg skulle ud at gå Bondi to Coogee Coastal Walk, som ikke byder på meget skygge undervejs. Turen var flot, men nu har jeg efterhånden set en del klipper og kyster i Australien, så det bliver lidt ensformigt i længden. For enden af ruten købte jeg en sandwich og gik så tilbage til Bondi Junction, hvorfra toget går. Jeg fik set lidt af hvert – ikke mindst nogle store huse – og fik gået mere end 10 kilometer i klipklapper, hvilket jeg var ganske godt tilfreds med.

Jeg mødtes med Søren på vores hostel, hvorfra vi sammen kørte i bus ud til lufthavnen. Vi fik ekstra benplads på grund af Sørens krykker, selvom vi lettere naivt havde håbet på en opgradering til business class. Her sad vi begge på vores sæder i ni stive timer uden at gå på toilet eller strække ben. Ikke uden nogen særlig grund, men flowet af flymad, film og søvn fik åbenbart førsteprioritet. Desuden fik vi ikke gjort særligt stort indhug i flyets alkoholbeholdning som planlagt, hvilket jo ellers nok kan kræve en tur eller to på toilettet.

Vel ankommet i lufthavnen i Bangkok midt om natten tog vi en taxa til Suneta Hostel tæt ved backpacker-mekkaet Khao San Road. Dette hostel (som så mange andre i Asien) kræver en særlig præsentation. Hvor man i Australien nærmest udelukkende finder gamle og slidte hostels uden morgenmad eller gratis internet, så finder man her den helt modsatte standard. Gratis, hurtig og stabil Wi-Fi, super service, rent, pænt, nyt og ofte moderne og smagfuldt indrettet. Vi bor på en 16 personers sovesal, hvor hver seng er bygget ind i en form for kasse. Det kan virke klaustrofobisk for nogle, men fungerede super godt. Udover at have egen fladskærm med gratis film, lampe, strømstik og blæser, kan hele sengen altså afskærmes fra de andre og desuden bruges som et stort aflåseligt skab. I Australien skal man lede langt efter nok strømstik på værelserne, og læselamper har jeg kun set ganske få steder. Sidst, men ikke mindst, og ganske indlysende, er det også langt billigere herovre.