En underlig og asiatisk musik vækkede mig tidligt i morges før klokken syv. I starten troede jeg, det var en af de andre gæsters alarm, en film nogen havde sat på eller en slags morgenvækningsservice fra vores hostel, da morgenmaden nu stod klar. Efter at have ligget vågen i mere end et kvarter gik jeg ned til receptionen og beklagede min nød, men erfarede at der var tale om et nærtliggende tempel, og der derfor ikke var noget at gøre. Lidt senere sænkedes lydstyrken, og jeg kunne derfor falde i søvn igen.

Efter morgenmaden tog Søren ud i lufthavnen for at hente sin kæreste, Charlotte, mens jeg slappede af og traskede rundt i de omkringliggende gader. Jeg erindrer klart den kaotiske men positive stemning på gaderne og kan også svagt genkende nogle veje, gadehjørner og sågar restauranter og barer på Khao San Road. Alligevel farede jeg nemt vild i gaderne, men det er jo en del af oplevelsen af at udforske en fremmed by. Inden Søren og Charlotte kom tilbage for at hente hans bagage, nåede jeg også en tur forbi frisøren, hvor håret blev klippet og skægget trimmet. Især skægget trængte, men det var også fordi, jeg havde en jobsamtale over Skype samme eftermiddag med det danske firma Cirque. Samtalen gik i øvrigt ganske fint, og kort bagefter kom Søren og Charlotte forbi. Vi aftalte at mødes lidt senere og sammen tage en taxa til Cloud 47, som er en af Bangkoks populære skybarer.

Ude foran Cloud 47 mødtes vi med to af Charlottes venner, der havde deres sidste dag på en måned lang rejse i Sydøstasien. Af dem fik jeg blandt andet nogle gode tips til Cambodja, hvor det bedste nok var, at jeg skulle huske at hæve US-dollars, da man ikke kommer langt med deres egne penge. En vigtig detalje som jeg overhovedet ikke havde hørt om, og jeg kunne derfor nemt have risikeret at hæve en masse ubrugelige penge. Skybaren var fin og dyr og med en ganske god udsigt, og på min tur på toilettet fik jeg mig en noget overraskende og speciel oplevelse. Jeg bemærkede hurtigt, at en velklædt thailænder havde tændt vandhanen for mig, og jeg tænkte derfor hurtigt på, om jeg nu skulle give drikkepenge. Jeg nåede ikke at tænke længe over det, da han pludselig stillede sig på tæer og begyndte at massere min nakke og skuldre. Han fortsatte med at “knække” min nakke samt bøje mig bagover og indover ham, mens han bar mig. Charlottes ven var også på toilettet og kunne næsten ikke lade være med at grine, og det kunne jeg sådan set næsten heller ikke selv. Jeg fik “massøren” til at stoppe, inden det for alvor blev vildt og gav ham det, der svarer til cirka ti kroner i drikkepenge, hvilket han ganske givet blev tilfreds med. Kort efter forlod vi skybaren og tog hjemad godt trætte og hver især med mere eller mindre jetlag.