Fra Lizz i Brisbane havde jeg hørt om en særlig tur med et bambustog i Cambodja lidt uden for Battambang, som jeg havde lyst til at prøve. Jeg tog derfor med en minibus som den eneste udlænding tidligt om morgenen til Battambang, en by jeg ikke vidste meget andet om. Det var en køretur på cirka seks timer, og allerede inden jeg var steget ud af minibussen ved ankomst tæt på det centrale marked, blev jeg nærmest overfaldet af tuk tuk-chauffører, der ville slå en god handel af med mig. Jeg måtte dog tålmodigt forklare dem, at jeg havde lyst til at gå til mit guesthouse, og at jeg desuden ikke ville beslutte mig for noget, før jeg havde tjekket ind.

I indgangen til mit guesthouse hilste jeg kort på en fyr fra England, Patrick, og en pige fra Californien, Kelly, og inden længe befandt jeg mig bag i en tuk tuk sammen med pigen og en mand fra Holland på vej ud på en tur de næste små fem timer. Første stop var netop Bamboo Train, der kort fortalt er små platforme af bambus på hjul, der trækkes af en motor og nemt kan løftes af skinnerne og vendes rundt. Dette er nødvendigt, da der kun er tale om et spor, og det er således også en del af oplevelsen. Turen gik igennem et fredfyldt landskab, og ved “endestationen” ventede der os pludselig en række små lokale butikker og nogle meget ihærdige sælgere, primært kvinder og børn. De var som sådan søde nok, men jeg tror, fattigdommen tvinger dem til at presse lidt mere på for at sælge noget. Efter et kvarters tid kørte vi tilbage, og her mødte vi en del andre bambustogvogne med turister, der var løftet af sporet, så vi kunne passere. Selv slap vi for at skulle løfte vores af og vente, selvom jeg dog havde set frem til dette som en del af oplevelsen.

Næste stop var Phnom Sampeau, hvor vi så et par templer komplet med munke og aber samt de to hovedattraktioner: Killing Cave og Bat Cave. Killing Cave er endnu et sted, der blev brugt af Khmer Rouge, hvor de bogstaveligt talt smed lig ned gennem en smal åbning i toppen af grotten. Siden er det lavet til et mindested med blandt andet kranier og andre skeletrester i et glasbur, og der er også placeret en Buddha-statue dernede. Bat Cave var derimod mere fredfyldt, og attraktionen her var at betragte mere end to millioner små flagermus forlade grotten i flok ved solnedgang for at finde føde ved en stor sø cirka 70 kilometer væk. De flyver ud af grotten i én lang hale i omkring tre kvarter, men vi blev dog ikke så længe. Desuden kan det nævnes, at jeg på denne tur smagte grillet rotte, hvilke mindede ganske meget om kylling og slet ikke var så værst endda.

Lige fra jeg kom tilbage til mit guesthouse, og til jeg gik i seng, sad jeg og spiste, drak og snakkede med Kelly og Patrick ude foran. Det var virkelig hyggeligt, og de kunne fortælle om imponerende og skræmmende rejseoplevelser. Fx havde Kelly vandret alene i Himalaya i snestorm og faret vild uden det rette tøj og udstyr, og Patrick var ved at afslutte en 18 måneder lang jordomrejse, som han tog på hvert femte år.

I dag var et godt eksempel på en perfekt dag som solorejsende, hvor man er heldig at møde nogle flinke mennesker, og man samtidig får oplevet nogle spændende ting. Og ganske som forventet er de fleste af de rejsende, jeg møder, lidt mere alderssvarende og noget mere modne end de utallige backpackere, jeg har mødt i Australien.

På den dårlige side er jeg til gengæld nu blevet lidt syg, men det forventede jeg sådan set også før eller siden baseret på mine tidligere erfaringer med at rejse rundt i tilsvarende lande. Dog er det ikke så slemt denne gang, så jeg behøver ikke at ligge i sengen, og jeg kaster ikke op eller noget. Jeg vælger at tro, at det nok skyldes de forskellige piller, jeg tager for at forsøge at forebygge det, for jeg spiser nu stadigvæk en del gademad og mad fra billige, lokale restauranter.