Så oprandt endelig dagen, hvor jeg skulle ud at se de kendte templer i Angkor Archaeological Park, som jeg har set frem til i meget lang tid. Jeg havde fået et tip om at leje en cykel, så det gjorde jeg ud på formiddagen. Det gav mig den fordel at kunne se det i mit helt eget tempo uden at skulle betale dyrt for min egen tuk tuk-chauffør. Desuden ville jeg også undgå konstant at blive spurgt, om jeg skulle bruge en tuk tuk.

Efter at have købt billet til tre dage fandt jeg hurtigt ud af, at det er større end forventet. Dels er der de syv kilometer fra byen, dels er hele området med de mest kendte templer virkelig stort. Jeg startede med det mest kendte af dem alle, Angkor Wat. Det er verdens største religiøse monument og af nogle også kaldet The Eighth Wonder of the World. Det var komplet med munke og aber, som jeg efterhånden har et indtryk af hører hjemme ved alle templer. Generelt er næsten alt, hvad der er tilbage af ruiner i Angkor, religiøse konstruktioner, mens huse og andre ting har været bygget af blandt andet træ, som derfor forlængst er forsvundet.

Efter Angkor Wat cyklede jeg videre nordpå til Angkor Thom, der er en helt by, som indeholder mange forskellige templer. Bayon i centrum er det mest kendte og meget karakteristisk med sine omkring 50 tårne, der hver har store ansigter udhugget i sten på alle fire sider. Oppe under det centrale tårn tilbragte jeg en del tid ved et alter, da jeg var begyndt at få hovedpine, og der her var dejligt køligt. Lige nord for så jeg The Royal Palace med pyramiden Phimeanakas samt Elephant Terrace og Leper King Terrace, der fungerede som en slags indgang til paladset.

Eftermiddagen var nu ved at være gået, solen ved at være gået ned og min hovedpine stadig tiltagende. Efter at have cyklet hjem var min hovedpine så slem, at jeg måtte tage et par piller og sove et par timer. Om det var solstik, migræne eller et symptom på mild madforgiftning, ved jeg ikke, men det hjalp en del at få sovet. Herefter fik jeg god mad på en nærliggende indisk restaurant, inden jeg gik direkte tilbage i min seng.

Udover at selve størrelsen på området har overrasket mig, så er jeg også blevet overrasket over, at der faktisk bor en del fattige blandt templerne, og man finder desuden både skoler og børnehjem. Sælgerne – primært børn og kvinder – er der rigtig mange af, og de er meget nærgående, ihærdige og svære at undgå. Har aldrig oplevet det andre steder i verden i så høj en grad som her. De står klar ved indgangen til hvert et tempel, og nogle af dem støder man endda på inde i selve templerne. Det er selvfølgelig trist at være vidne til, men også en smule belastende.