Fra om morgenen stod det klart, at jeg havde pådraget mig en god omgang madforgiftning, rejsediarré, turistdiarré; kært barn har mange navne. Hvorom alting var, så havde jeg ikke ret meget appetit, og jeg gik derfor direkte tilbage i sengen og sov videre. Over middag spurgte jeg to andre på værelset, der også lå i sengen, om de bare var trætte eller syge ligesom jeg. De var begge to blevet syge af at dykke og havde nu forskellige problemer med ørerne. I det mindste kunne vi dog være sammen om at være syge, så helt trist var det nu ikke.

Ud på eftermiddagen gik jeg ud for første gang for at købe lidt mad i 7-Eleven lige på hjørnet, og selvfølgelig var det netop her – ude på fortovet ved siden af nogle biler – at jeg kastede op som den eneste gang denne dag. Heldigvis havde jeg taget et par poser med ud, men timingen må godt nok sige at have været dårlig.

Resten af dagen blev jeg på værelset og fik blandt andet tiden til at gå med at høre Elektronista på podcast. Jeg havde egentlig en aftale med både Charlie og Kelly om at mødes i Bangkok, men det kunne jeg simpelthen ikke overskue, desværre.