Jeg var stadig syg, så jeg kunne end ikke overskue at mødes med Søren for at gå til barberen, som vi ellers havde aftalt aftenen forinden. I stedet kom han og Charlotte forbi mig med lidt snacks, som jeg havde bedt om, og vi sad udenfor en times tid og snakkede om de foregående ugers rejsen rundt i Cambodja for mit vedkommende og deres ophold på en bounty-ø med masser af dykning.

Jeg havde overvejet at ændre min flybillet, så jeg kunne forblive i Bangkok og blive rask, men jeg ville også fortryde det, hvis jeg så blev rask dagen efter og derfor måtte gå glip af nogle dage i Dubai uden grund. Det er en by, jeg altid har været lidt fascineret af på grund af den overvældende og moderne arkitektur, og så var det en mulighed for at få et gratis stop på vejen hjem og opleve noget helt andet end Cambodja. Så jeg tog altså alligevel ud til lufthavnen ved middagstid, og flyveturen gik da også ganske fint.

Fra flyet landede i lufthavnen i Dubai, og til jeg var fremme der, hvor jeg skulle sove, tog det godt tre timer, hvor jeg ikke havde det særlig godt. Var sulten, men kunne ikke rigtig spise noget, havde kvalme og var træt, men måtte ikke falde i søvn på den lange metrotur. Jeg nåede dog frem i god behold til Kristine, en filippiner bosat i Dubai, som er veninde til Santi, en dansker jeg har mødt i Mexico. Så bliver det vist ikke meget mere globalt. De har mødt hinanden igennem CouchSurfing, og det var også hendes store sofa i stuen, jeg fik lov at sove på de kommende tre nætter.