Jeg stod op før klokken fem for at nå i lufthavnen, hvor mit fly afgik klokken halv ni. Jeg havde sovet under fire timer, men det gjorde ikke noget, når jeg bare skulle ind i et fly og sidde i cirka syv timer. Jeg havde troet, at jeg ville sove en del på turen hjem, men jeg ville også gerne afslutte min bog, Den Grænseløse, inden jeg kom til Danmark. Jeg manglede godt og vel halvanden hundrede sider, men historien var tilpas medrivende til, at jeg ikke tænkte over, hvor træt jeg i virkeligheden var. Jeg læste de sidste par sider, da flyet trillede hen over landingsbanen og frem til gaten.

I lufthavnen kom min onkel, John, og hentede mig, og han havde de ting med, som min mor, Else, havde taget med hjem fire uger tidligere. Vi kørte hjem til min lejlighed og aftalte at ses et par dage senere, så jeg kunne gå i gang med at slæbe kasser ned fra loftet med hjælp fra min ven Mads og bagefter begynde at pakke ud. Jeg var ualmindelig træt, da jeg jo havde været oppe siden før klokken to om morgenen dansk tid, og jeg holdt derfor ikke længe, før jeg gik i seng.

Det var virkelig dejligt at komme hjem, og noget jeg i lang tid har set frem til. Jeg er da også glad og priviligeret over, at jeg har kunnet rejse rundt i så lang tid og oplevet så meget, men jeg nåede bare til et punkt, hvor jeg havde fået nok, og jeg har savnet at lave noget mere seriøst samt at være på det samme sted i længere tid af gangen. Desuden har jeg savnet alt det gamle, velkendte og danske samt de personer, jeg kender. Men jeg er samtidig glad for, at jeg fik en drøm prøvet af om at rejse rundt i flere måneder. Nu har jeg lært, hvor min grænse er, og nu vil jeg ikke senere hen fortryde, at jeg ikke gjorde det.